Om livet i hjemmet og erindringerne om forældrene fortæller Else Kirstine:

 

06-nordestgaard1950Året rundt på Nordestgaard ca. 1930-40

 

Årets første måned januar, hvor vinteren var begyndt, kunne der være meget koldt, da huset kun var opvarmet med kakkelovne og et stort komfur i køkkenet, hvor der altid var dejligt varmt. Her foretog man sig alt lige fra måltiderne til den personlige hygiejne.

 

Vi var mange, der skulle vaskes om morgenen. Det foregik ved siden af  komfuret på et lille bord. Ikke engang vask og afløb fandtes i køkkenet, så vandet blev båret retur til bryggerset, hvor det selvfølgelig også blev hentet.

 

En overgang var vi 4 søskende, der fulgtes til skole. Inden morgenmad og skolegang fik vi også lov til at være med ved malkningen om morgenen, når vi havde nået en bestemt alder. Ligeså når vi kom hjem fra skole kl. 4, måtte vi igen hjælpe til i stald og lade. Efter endt arbejde kom vi ind i stuen, hvor der blev holdt mørkning en tid. Der skulle spares på lyset, så det blev en slags hyggetime med sang og snak. Efter aftensmaden, der blev spist ca. kl .19. skulle der malkes. Dengang malkede man køerne to gange – morgen og aften, og det var ved håndkraft. Endelig var dagens arbejde slut, og vi samledes alle, pigen, karlen, mor, far og vi store børn (de små var lagt i seng), i stuen, hvor far læste højt af en bog lånt hjem fra biblioteket. Imens far læste højt havde pigerne altid et håndarbejde – det var virkelig hygge, som vi altid mindes.

 

Inden vi så alle gik i seng, fik vi varm mælk eller hyldebærtoddyer med hjemmebagt brød. Mor bagte alting selv, om det så var rugbrød. Det blev bagt i storovnen, der var i bryggerset. Forberedelserne begyndte dagen før. Der skulle bæres brænde ind og dejene blev æltet. Så stod de til hævning den halve nat. Mor og pigen stod op tidligt, ca. kl. 4. Når vi kom op om morgenen, var der bagt store kringler til morgenkaffe, og der duftede herligt af bagværk.

 

Der blev også slagtet grise og får op til flere gange om året. Det var også festdage. Fra grisen fik vi altid blodpølse til middag den første dag. Det tiloversblevne blev varmet på panden til morgenmad. Flæsket blev saltet i store kar i kælderen. Skinken kom til rygning i Ringkøbing. Når den var færdig og kom tilbage, blev den hængt på skorstenen på loftet. Så blev den hentet, når der skulle bruges af den.

 

Ellers var vinteren den stille tid, kun dyrene skulle passes. Kom der megen sne, skulle gården stille mandskab til snerydning i sognet. Der var jo ikke så moderne maskiner som i dag. Det gjaldt både inde og ude. Vinteren var også festernes tid. Man samlede familie og venner fra nær og fjern, og der festedes i mange aftener i træk, og der var lejet kogekone og opvarter.

 

I hverdagen var der kun fyret i én stue, men i de dage hvor der kom gæster, blev hele huset fyret op. Der var 4 kakkelovne at fyre i. Gløder blev hentet i komfuret, og så blev der fyret med klyne (tørv) og brænde, der var skovet i egen plantage. Tørvene var også gravet i egen mose, det gjorde vi om sommeren.

 

Til fastelavn var skikken at bide boller. Det var fastelavnsboller som mor havde bagt. De blev hængt op i snor i loftet, og så skulle vi have hænderne om bag på ryggen, og så prøve på at bide i bollerne efter tur. Det var meget svært. Maskerne lavede mor og far selv. Det var et stykke pap, hvor der var klippet ud til næse, mund og øjne. Så var der malet på den, og sat skæg på. Skægget var uld fra fårene. Vi måtte kun gå ud til far i stalden, og så over til nabogården.

 

Påske var der også tradition for. Vi mindes at få “skiden æg”, højst to pr. person, og det til trods for, at vi selv havde høns.

 

Kirkegangen blev også brugt meget. Der skulle helst en i kirke hver søndag og i påsken var der tradition for altergang skærtorsdag med mor og far. Ofte kørte vi i hestevogn til kirke, også når der var dåb og konfirmation.

 

Foråret var jo en travl tid på gården. Markerne skulle forberedes til såning af korn, roer, gulerødder og lægning af kartofler, og alle hjalp til, som ens tid var til det efter skolegangen. Inden døre satte foråret skub i rengøringen, både i stuehuset og staldene blev der skuret og hvidtet. Fårene blev også vasket og ulden klippet. De blev altid vasket, når en storvask var overstået. Så blev sæbevandet stående i trækarrene, og et får ad gangen blev lagt på ryggen i karret og ulden vasket. Så oven i et andet kar, hvor de blev skyllet. Det foregik på gårdspladsen. Efter nogle dage, når ulden var blevet tør, blev de klippet. Det foregik ude på græsmarkerne. Fårene fik bundet benene sammen to og to, og så lagt på en sæk. Så gik de ellers i gang med at klippe den fine, rene, hvide uld, som så blev solgt.

 

Hele sommeren var der nok at gøre på gården, både i marken, haven og huset. Ferie var der aldrig, men søndagen blev så godt som holdt fri. Dyrene skulle jo passes, og mad skulle der også laves. Skolegangen var også mindre om sommeren, sikkert for at få hjælp af børnene. Vi gik kun i skole 1 dag om ugen, men til gengæld var skolegangen fra 9 – 4 om vinteren. Vi hjalp alle til med udtyndning af roerne og lugning af gulerødderne, samt køre hø i mark og engene. Det var også et stort arbejde.

 

Om efteråret skulle kornet høstes. Vi bandt op efter høstmaskinen, hvorefter negene blev sat i rækker. Når det var tørt, blev det kørt hjem i laden. Tit var der så meget, at der måtte sættes stakke udenfor. Dernæst kom optagning af kartoflerne. Far hakkede toppene op, og så lå vi på knæene og samlede op, og gravede ned i hullerne med hænderne, så alt kunne komme med. Mor kom ud med kaffe og madder til os. Det var dejligt når vi så mor i horisonten med en kurv i den ene hånd og en spand i den anden. I kurven var madderne og altid et bagværk til overraskelse. I spanden stod kaffekanden (“Madam Blå”) pakket i hø for at kunne holde sig varm. I skolen havde vi altid ferie en uge i oktober, den blev kaldt Kartoffelferien, for da skulle alle hjælpe til, både store og små. Så kom optagning af roerne og pløjning af markerne. Det der skulle nås inden vinteren satte ind, men det klarede pigen, karlen og far for det meste.

 

Ja, der var nok at gøre på gården hele året rundt.

 

Julen var en vidunderlig tid med mange forberedelser. Der var slagtning af gris og gæs. Selvfølgelig blev der også bagt og lavet meget andet til den store højtid, som vi alle så frem til med store forventninger. Når far gik i plantagen for at fælde juletræet, så vidste vi, at tiden snart var inde. Det blev pyntet lille juleaften og ingen måtte se det, før far havde tændt det juleaften, efter at vi havde spist. Det stod altid i den “pæne” stue, hvor vi kun kom ved særlige højtider. Maden bestod af risengrød, gåsesteg og dessert. Julen var lang, den varede helt til Hellig tre konger, så vi havde mange gæster, og var også meget ude. Juletræet i Forsamlingshuset “Landboforeningen” var nok højdepunktet, hvor vi selv havde medbragt mad og drikke.

 

Året sluttede med nytårsaften, hvor vi alle måtte være længe oppe. Da skulle man passe på forskellige ting og sager, såsom kaffekander og møgbåren (styvten). Den blev altid låst inde i forstuen. Karlene fra gårdene rundt om kom og skød nytåret ind. De ville jo gerne have fat i de forskellige ting. De kom altid ind og fik kaffe og en snak, og vi hyggede os og havde det morsomt.