0106-kg1
Kirstine og Jens’ gravsten på kirkegården i Hee

1.6  Kirstine Graversen
Født den 7. december 1905 i Vester Smedegaard, Vester Tim.
Død den 14. september 1993 på Spjald Plejehjem.

 

Gift den 23. maj 1935 i Tim Kirke med Jens Mikkelsen , født den 25. september 1905 som søn af Kirstine og Hans Jensen Aagaard Mikkelsen, Stadil.
Jens døde den 11. april 2000.

 

Kirstine og Jens blev begge begravet på kirkegården i Hee.

 

Børn:
1.6.1  Tove Mikkelsen

 

0106-kg2
Hee Kirke

Da Jens døde i 2000 bragte Ringkøbing Amts Dagblad følgende nekrolog:

 

Jens Mikkelsen, der boede mange år i Hvingel og Hee, er død på Spjald Plejehjem, 94 år gammel.

 

Jens Mikkelsen var født i Stadil i 1905 som yngste af 13 søskende. Som ung tjente han på landet bl.a. på Fyn. I 1935 blev han gift med Stinne, som havde tjent i hans hjem.

 

De havde købt en ejendom på Birkkjærvej i Hvingel og fik 52 gode år der. Her voksede deres eneste barn, Tove op. Med tiden blev de bedsteforældre, senere oldeforældre.

 

Først og fremmest familien, men dernæst landbruget og livet på landet mellem gode naboer blev indholdet i et “jævnt og muntert virksomt liv på jord.”. Der blev spillet kort og drukket mange kopper kaffe sammen med naboer og venner.

 

Jens Mikkelsen var altid god at snakke med. Han var interesseret i andre menneskers ve og vel og havde indtil for få måneder siden en utrolig god hukommelse.

 

I 1987 flyttede de til en beskyttet bolig i Hee. Her faldt de også godt til, men Jens Mikkelsen havde den sorg at miste Stinne i 1993.

 

Datteren Tove og svigersønnen Hans har ved deres regelmæssige besøg og store omsorg en stor del af æren for, at Jens Mikkelsen kunne klare sig så godt, som det var tilfældet.

 

For få måneder siden begyndte helbredet at svigte, og Jens måtte tage ophold på Spjald Plejehjem.

 

Her døde han.

 

Han efterlader sig datteren Tove i Ålborg.

 


 

1.6.1  Tove Mikkelsen
Født den 20. marts 1941 i Birkkjær, Hee.
Død den 4. maj 2004.

 

Gift den 31. oktober 1964 i Hee Kirke med Hans Nielsen, født den 13. april 1937 som søn af Katrine og Morten Nielsen.

 

Børn:
1.6.1.1  Linda Nielsen

 


 

1.6.1.1  Linda Nielsen
Født den 5. maj 1962.

 

Børn:
1.6.1.1.1  Nadja Camilla Aagård Nielsen, født den 17. juni 1982.