0109-mmg
Meta Marie og Niels’ gravsten på kirkegården i Tim

1.9 Meta Marie Graversen
Født den 31. oktober 1914, Vester Smedegaard, Vester Tim
Død den 23. juli 1983.

 

Gift den 10. november 1936 i Tim Kirke med Niels Madsen , født den 14. januar 1909 som søn af Sidsel Marie og Andreas Madsen, Tim
Niels døde den 19. juni 1992 i Tim.

 

Mette Marie og Niels blev begge begravet på kirkegården i Tim.

 

Da Niels døde i 1992 bragte Ringkøbing Amts Dagblad følgende nekrolog:

 

Dødsfald i Tim
Niels Madsen, Valmuevej 1, Tim, er død 83 år.

 

Niels Madsen var født og opvokset i Vester Tim. I 1936 giftede han sig med Marie, der var nabodatter, og samme år købte de gård i Hvingel.

 

Den drev de med flid til 1980, da de solgte til en nabo-søn og købte hus i Tim.

 

Såvel i Tim som i Hvingel havde de en stor vennekreds og et gæstfrit hjem. Der kom ingen børn i ægteskabet, og Niels havde den store sorg at miste sin hustru i 1983.

 

Hans store fornøjelse var at køre rundt til venner og familie, give en hjælpende hånd og få en snak og et spil kort.

 

Det var på én af de cykelture, han overså sin vigepligt, blev ramt af en bil og døde få dage senere.