Om livet i hjemmet og erindringerne om forældrene fortæller Frede, Else og Inga:

 

0505c-kg
Cykelturen gik fra Sdr. Felding til Jenny og Aage i Engebæk. Fra venstre er det Inga, Ida, Gerda, Jens, Else og Frede.

Efter endt soldatertid blev far i 1932 gift med mor, han var kun 21 og mor 23 år. Far havde en arv efter sine forældre, som var døde, da han var barn. For de penge købte far og mor Lille Kærgård af Moster Mette.

 

På Lille Kærgård kom Frede og Gerda til verden, men før dem fødte mor tvillinger, der døde lige efter fødslen. De nåede at blive døbt Frede og Michael.

 

Det var hårde tider for landbruget, og mange gik konkurs. Far havde svært ved at sige nej, når nogen bad ham om hjælp. Han kautionerede for nogle, som gik fallit, og dette og de dårlige tider medførte, at far og mor måtte sælge gården. Fars lyst til landbrug havde nok heller ikke været stor, han ville hellere være smed eller køre bil.

 

De flyttede så til Sdr. Felding, hvor de købte en ejendom midt i byen med bageri og forretning i stueetagen og lejlighed ovenpå, hvori de selv boede. 

 

Far købte en bil til taxakørsel, men tiderne var så dårlige, at han faktisk ingen overskud fik. Ofte havde de slet ingen penge, og mor fortalte, at hun engang bad om kredit hos købmanden, der boede overfor. De gav ikke kredit til tilflyttere, var det svar, hun fik. De solgte ejendommen og taxien, og flyttede i lejlighed. Her blev Else og Inga født.

 

Far fik så, som så mange andre på den tid , arbejde i brunkullene. Det var hårdt arbejde, og timelønnen var lille, men mad på bordet gav det til en familie med far, mor og fire børn. 

 

0505d-kg
Kullejerne ligger nord for Troldhede ca. 12 km fra Sdr. Felding. Det er far til venstre i billedet.

Engang var en gravemaskine skredet ned ad en skrænt, og de arbejdede en halv dag i det kolde vand, inden det lykkedes at få den trukket op.

 

Far og en anden arbejdsmand var så forfrosne, at de cyklede hjem for at få tørt tøj på, og da det næsten var fyraften, blev de enige om at blive hjemme. Da ugelønnen blev udbetalt, var de trukket i løn, skønt de havde været med til at redde ejeren fra et stort tab.

 

Mor var meget økonomisk, hun havde mange forskellige jobs og hjalp dermed til med at få det hele til at løbe rundt. F.eks. bagte hun vafler hos bageren, serverede på hotellet og hakkede roer hos forskellige landmænd. Hun var meget ihærdig og var også god til at skaffe sig spændende jobs.

 

Hun fik forhandling af Spirella, som var den tids mode til at hjælpe på figuren. Mor var også dygtig til at sy og syede alt vores tøj, og i en periode arbejdede hun ved en syreske. Senere syede hun gardiner og rettede tøj for byens manufakturforretning. En skønne dag stod der en strikkemaskine i hjemmet, og mor begyndte at sælge garn og strikke for folk.

 

I 1941 byggede far og mor hus i Sdr. Felding, hvor de også fik en stor have. Mor gik meget op i køkkenhaven med grøntsager, frugt og bær. Blomsterhaven blev også med tiden lagt fin an, og de plantede græsplæne i totter, en nyhed Frede kom med – han arbejdede som gartner på en forsøgsstation.

 

I 1944 kom far til at køre som rutebilchauffør på privatruten Sdr. Felding – Herning, et arbejde han havde, indtil den blev nedlagt. Han købte da i 1970 taxa og turistbus, og mor passede telefon og holdt styr på bestillingerne. Speciel fra tiden som rutebilchauffør kunne han med lune berette om mange spændende oplevelser, og om hvilke utrolige ærinder han blev sendt på, når han kom til storbyen – Herning. En af fars store interesser var amatørskuespillet. Bl.a. var han med, da der blev spillet Elverhøj og Mosekongen i ”Krattet”. 

 

Vi havde et hjem, hvor dørene altid var åbne, og hvor unge og ældre følte sig velkommen. Der var hygge og hjemmebag til alle.